CAC A/S i Aarhus købte standard, men så alligevel
Falco blev, som det så ofte sker, kontaktet af kunden i forsommeren 2011. Ønsket var at købe en cykeloverdækning af modellen FalcoGamma.
Aktieselskabet Carl Christensen A/S (CAC) havde imidlertid et par konkrete forslag, som de frygtede ikke helt kunne harmonere med den overdækning de ønskede sig. Placeringen viste sig nemlig at være således, at vindretningen ofte gjorde det til noget at en udfordring at anvende FalcoGamma overdækning som standard.
Det ene ord tog det andet og Falco måtte i gang med at komme med forslag til hvorledes vi kunne stille kunden tilfreds. Udfordringen viste sig nu hurtigt at være mere spændende end svær og da Falco yder tegningshjælp i sådanne sager, kunne vi i løbet af ingen tid opfylde de krav der blev stillet.
Resultatet er nu en standard FalcoGamma overdækning med en helt speciel bagbeklædning, der går 1/3 ned af bagvæggen. Beklædningen er holdt i samme materiale som taget og danner en harmonisk cykeloverdækning. Faktisk så harmonisk og flot at den allerede ER gentaget hos andre kunder.
Det beviser med al tydelighed at specielle kundeforespørgsler ikke kun er til "besvær", men rent faktisk kan åbne øjnene for nye muligheder.
Samarbejdet med CAC er desuden udvidet med produktion af en skærmvæg til afdækning af affaldscontainer. Væggen er beklædt med perforeret stålplade for at skabe et semitransparent look, der tilgodeser både det visuelle og ikke mindst den praktiske udfordring med vindfølsomhed.
Falco A/S vil hermed gerne takke for samarbejdet med Heine Commerou, CAC og for at åbne vore øjne for nye vinkler på kendte produkter.