Cykelskure
Home Produkter Overdækninger og skure Cykelskure
Leder I efter det perfekte cykelskur til jeres projekt? Så kigger I det rette sted. Hos Falco designer og producerer vi et af markedets bredeste sortimenter af cykelskure, der kan sammensættes og kombineres i utallige variationer, så de tilgodeser netop jeres behov.
Uanset om I beskæftiger jer med byplanlægning, urban design, landskaber, arkitektur, byggeri og anlæg eller noget helt andet, kan I her hos os finde et cykelskur, som passer til jeres projekt - offentligt såvel som privat.
Vi er naturligvis også behjælpelige med rådgivning og bestilling, hvis I som eksempelvis forening, institution eller organisation selv står for en renovering eller ombygning af jeres udearealer og i den forbindelse ønsker overdækket cykelparkering i form af et cykelskur. Se vores udvalg af cykelskure her på siden.
Hvorfor vælge et cykelskur?
Et cykelskur giver rigtig gode parkeringsmuligheder for cyklister. Her kan cyklister stille deres cykler i tørvejr, så cyklen er beskyttet mod vind og vejr, og så sædet samtidig holdes tørt, hvis det skulle begynde at regne. Men udover at gøre cyklisterne glade, så kan et cykelskur også gavne jeres projekt betragteligt.
Et cykelskur skaber nemlig tydelig og afgrænset parkering til cykler, så det ikke kan mistolkes, hvor cyklerne skal stå. Dette skaber et ryddeligt og ordentligt område, så resultatet af jeres store arbejdsindsats ikke skæmmes af cykler, der ligger og roder.
Med et cykelskur her fra Falco kan I desuden tilpasse materialer, beklædning og farver, så cykelskuret ikke bare passer ind i jeres eksisterende design, men endda optimerer og bidrager æstetisk til projektet. Det rette cykelskur kan skabe en rød tråd i jeres projekt, og tilføje de ekstra detaljer, der får projektet til at skille sig ud.
Stort udvalg af cykelskure
Men inden I begynder at overveje farver og former, bør I se nærmere på funktionaliteten. Vi tilbyder nemlig cykelskure i mange varianter, og de har vidt forskellige fordele hver især. Hos Falco finder I følgende modeller:
-
Åbne cykelskure - der kan være både enkeltsidede og dobbeltsidede.
-
Lukkede cykelskure - som findes i flere forskellige størrelser og designs.
-
“Combi”-cykelskure - et stort cykelskur, der optimerer pladsen.
-
Cykelparkeringsbokse - hvor hver enkelt cykel låses inde i sin egen boks.
Hvilken type cykelskur, I vælger, afhænger især af, hvilken grad af sikkerhed, I går efter. Skal brugerne kunne låse cyklen inde? Og skal skuret i så fald have ét stort fælles rum, eller skal hver cyklist have sin egen boks? Eller foretrækker I et åbent cykelskur, som gør det nemt at administrere adgangen til rummet?
Hvis sidstnævnte mulighed gør sig gældende for jer, så kan I overveje, om I overhovedet skal vælge et decideret cykelskur, eller om en overdækning bedre svarer sig. Læs mere om overdækninger herunder.
Overdækning eller cykelskur?
Er I i tvivl om, hvorvidt I skal vælge et cykelskur eller overdækning af et område? Begge dele giver rigtig gode parkeringsforhold for cyklister, men der er nogle klare forskelle mellem de to kategorier, som også giver forskellige fordele.
En af de klare forskelle er, at et aflåst cykelskur sikrer mod tyveri. Det er sværere for cykeltyvene at få fingrene i andres cykler, hvis de skal bryde ind i et cykelskur først. Tag derfor højde for, om der er meget cykeltyveri i området.
Hvor et cykelskur sikrer bedre mod tyveri, er en overdækning til gengæld fleksibel i forhold til brugen. Overdækninger kan indrettes til flere formål på samme tid. Måske kan I eksempelvis etablere affaldssortering under overdækningen, i forlængelse af cykelparkeringen. Mulighederne er mange med en åben overdækning, netop fordi denne ikke er aflåst.
Når cyklisterne skal forkæles med en tør cykel´, er der altså flere ting at overveje i forhold til brugernes behov, adgangsforhold og sikkerhed samt cykelparkeringens ønskede fleksibilitet. Når funktionerne er på plads, kan I begynde at planlægge den rent visuelle del - hvordan cykelparkeringen skal se ud. Ønskes det for eksempel at pakke cykelparkeringsområdet ind i en pæn ramme, som eventuelt kan begrønnes, så den passer bedre ind i området? Så kan vi hos Falco også hjælpe med det.
Vælg selv materiale og farve
Cykelskure fra Falco beklædes ofte med træ, men kan efter ønske beklædes med andre materialer. I kan for eksempel vælge et cykelskur i stål, hvis I vil sikre cykelskuret såvel som cyklerne mod hærværk. Gennem den stabile stålkonstruktion sikres cyklerne mod vandalisme.
Alt stål i vores cykelskure er naturligvis varmgalvaniseret, så det er beskyttet mod rust. Du kan også vælge at pulverlakere stålet i en farve. Vi tilbyder hele 192 forskellige farver. Se vores udvalg af farver her. Mulighederne er mange i materiale- og farvevalg.
Cykelskur eller cykelgarage?
Når cyklister parkerer cyklen, parkeres den som regel udenfor, men vejret kan påvirke cyklens stand og levetid; især det danske vejr, der byder på alt fra regn og slud til sne og frostgrader. Derfor ønsker mange cyklister at beskytte cyklen, så den ikke slides af vejrforholdene.
Nogle cyklister vælger i den forbindelse at købe en cykelgarage til deres cykel. En cykelgarage er et vandtæt betræk, som cyklen overdækkes med, mens den holder parkeret.
Men når I planlægger, designer og indretter uderummene i jeres projekter, må I dog regne med, at kun de færreste cyklister har en sådan cykelgarage ved hånden, når cyklen skal parkeres. Hvis I gerne vil bidrage til gode forhold for cyklismen ved blandt andet at tilbyde overdækket cykelparkering, bør I i stedet overveje at tilføje cykelskure til jeres projekt.
Kontakt os, og bliv inspireret
Mangler I inspiration til, hvordan cykelskure kan indgå i netop jeres projekt? Så find masser af inspiration blandt vores projekter. I kan naturligvis også kontakte os, hvis I er nysgerrige efter at vide mere om de mange muligheder. Ønsker I mere information om cykelskure fra Falco, er I meget velkomne til at kontakte os på tlf. 75 36 81 00. Eller kontakt vores salgsteam her helt uforpligtende, så vender vi tilbage til jer så hurtigt, som muligt.
FSC varemærke For at forebygge udryddelse af skovene verdenen over samt for at fremme ansvarlig skovforvaltning, blev Forest Stewardship Council FSC® etableret i 1993. FSC® logoet står for skove, der er certificeret i henhold til FSC®'s retningslinjer. FSC®-certificeringen dækker hele kæden, fra savværk til fabrikanten…
Mere om os